Job hos os

Vil du gerne arbejde hos Madservice Kronjylland? Vi ansætter forskellige faggrupper og uddanner ernæringsassistentelever.

Maden fra Madservice Kronjylland tilberedes af dygtige, faglærte og motiverede medarbejdere.

Vi er omkring 50 medarbejdere, som planlægger, indkøber, tilbereder, pakker og udbringer maden.

Vores ansatte tilhører følgende faggrupper:

  • Økonomaer
  • Ernæringsassistenter
  • Husassistenter
  • HK-uddannede
  • Kokke
  • Chauffører
  • Delikatesseassistenter
  • Ernæringsassistentelever.

Sådan uddanner vi elever

Hos Madservice Kronjylland har vi ernæringsassistentelever i praktik. Vi har tre elever ad gangen. Uddannelsen varer 3½ år inklusive skoleophold.

Eleverne hører primært til hos os, hvor de kommer rundt i alle husets afdelinger – og med på besøg hos kunderne. I løbet af praktikperioderne er eleverne også udstationeret på et eller flere ældrecentre i Randers Kommune. Her oplever eleverne at modtage dele af måltidet til beboerne fra Madservice Kronjylland og bidrager med at lave de andre dele af måltidet. Derudover betjener eleverne borgere i caféer, laver jubilæumsretter og har tæt borgerkontakt.

Du skal have et eller to grundforløb, for eksempel på Tradium, før kan du kan begynde som elev hos Madservice Kronjylland. Elevpladsen søger du i løbet af dit grundforløb, og stillingerne bliver slået op på randers.dk. Du er altid velkommen til at henvende dig uopfordret og få at vide, hvornår de næste stillingsopslag kommer.

CSR-certifikat

Madservice Kronjylland har fået tildelt et CSR-certifikat. Vi har fået certifikatet, fordi:

  • vi tilbyder løbende praktik-, afklarings-, jobtræningsmuligheder for udsatte borgere
  • vi tilbyder jobmuligheder for ledige på kanten af arbejdsmarkedet
  • vi tager et menneskeligt, socialt ansvar med jobsigte for den rette
  • vi har haft mindst én fleksjobber ansat
  • vi indgår så vidt som muligt konkrete aftaler med borgerne og tilrettelægger arbejdstid, jobindhold og skånehensyn individuelt
  • vi udviser ordentlighed i forhold til løn og arbejdsvilkår og efter gældende lovgivning
  • vi gør en indsats i forhold til forebyggelse og fastholdelse.