Om os
Madservice Kronjylland er Randers Kommunes storkøkken. Vi tilbyder et bredt udvalg af retter, som vores kunder ønsker.
Madservice Kronjylland leverer mad til hjemmeboende borgere i Randers Kommune, som er visiteret til madservice. Derudover leverer Madservice Kronjylland også ca. 25 % af maden til kommunens ældrecentre.
Hos os får du både sund og velsmagende mad. Vi sætter en ære i at lave og levere mad, der smager hjemmelavet - smager af mere. Derfor bruger vi kun råvarer af høj kvalitet og tilbereder maden efter gamle traditioner tilsat ny viden.
Vores EAN nr. er: 5798004295106.
Kontakt
Samarbejde med kommunens ældrecentre
Madservice Kronjylland tilbereder og leverer ca. 25 % af maden til kommunens ældrecentre. Det er primært dele af middagsmaden, som kød, sovs, supper og desserter. Hertil kommer mange forskellige diæter og specialkost.
Til middagsmåltiderne har hver enkelt afdeling på ældrecentrene mulighed for selv at vælge, hvilke af de 12 retter på den ugentlige menuplan, de vil servere. Der er en ny menuplan med 12 retter for hver uge.
De mange retter på menuplanen giver ældrecentrene stor valgfrihed i forhold til menuen. Ældrecentrene kan også selv frit vælge, hvornår på dagen den varme mad skal serveres (om middagen eller om aftenen).
Ældrecentrene tilbereder selv 75 % af maden, herunder al tilbehøret til middagsmaden (f.eks. kartofler, kartoffelsalat, kartoffelmos, ris, gulerodssalat, agurkesalat, kogte grøntsager osv.) og tilbehør til supper og desserter (f.eks. flutes, kuvertbrød, flødeskumspynt, råcreme, kammerjunkere osv.).